Danske byggeprojekter er generelt godt it-understøttet undervejs. Offentlige ordregivere benytter næsten altid en indkøbsportal til udbudsprocessen og byggeadministrative løsninger til implementeringen. Materialet dannes digitalt via værktøjer som GIS og CAD/CAM-løsninger. Specialiserede platforme som Aproplan (www.aproplan.com) og byggeweb.dk (www.rib-software.dk) har begge styrker indenfor kontrollen af dokumenterne, der dannes undervejs i byggeprojekterne.

Ny fase i byggeriet indebærer nye dokumenter

Løsningerne kan kun i ringe grad nyttiggøre dokumenter fra projektering, udbud, bygning til overdragelse og drift. Udfordringen ligger i, at nøglepersonerne hos indkøberen, rådgiveren, leverandørerne har vidt forskellige behov og data sjældent flyder frit mellem de enkelte systemer. F.eks. kan kravene til elinstallationer fremgå af mange forskellige dokumenter undervejs i byggeprojektet som kun er forståelige for enten juristen, eller ingeniøren.

Word og e-post som samarbejdsplatform?

Jeg anslår, at Byggeweb/projektweb er udbredt til over halvdelen af offentlige myndigheder med større byggeprojekter og regionerne, større kommuner, Vejdirektoratet, Banedanmark, bruger det allerede. Når disse myndigheder allerede har betalt for disse fine (og dyre) systemer til håndtering af byggeprojekter, hvorfor dannes f.eks. mangellister stadigvæk i MS Word og MS Excel og hvorfor bruger mailsystemet som digital platform for samarbejde? Den simple grund er, at samarbejde kræver agilitet og fælles platforme. Her er f.eks. Byggeweb og Aproplan designet med henblik på ordregivers behov for kontrol og kun i ringe grad på de deltagende aktørers behov for deling og dialog.

Et fastlåst marked

Når man dykker ned i hvordan udbudsfasen håndteres på større offentlige byggeprojekterne, vil over halvdelen blive gennemført via udbudsportalen fra byggeweb. Resten køres igennem de tre klassiske udbudsplatforme, som primært er designet til varer og tjenesteydelser (Ethics, EU-supply og Mercel). Fælles for disse tre systemer er, at de har mange år på bagen og var oprindeligt designet med henblik på håndtering af relativt simple proces (f.eks. styring af frister og dokumenter i udbudssager). Med tiden er der tilføjet nødvendig funktionalitet (f.eks. nye udbudsformer) og mindre nødvendig funktionalitet (f.eks. håndtering af beslutningsprocesserne omkring udbud). Derigennem har de vokset sig store og uoverskuelige.

Krav til fremtidig digitaliseret byggestyring

Hvis de udbredte leverandører ikke snart forenkler deres løsninger og hyrer en flok UX-specialister, så er anbefalingen herfra:

1.       at stille krav til leverandørerne om at levere åbne snitflader og konkrete integrationer, så dokumenter og transaktioner fra dit udbud kan deles med generelle systemer (som MS Sharepoint og mailsystemer) og specialløsninger for byggeri (som Aproplan).

2.       at kigge udlands efter alternative udbudsplatforme, der er bedre i stand til at nyttiggøre viden fra udbudsfasen til kontraktstyring, implementering og drift.

3.       at gennemføre eu-udbud af bygge- og udbudsportaler, så udenlandske aktører kan komme i spil.